v/Marianne Bløndal & Poul Hansen - i fællesskab driver vi
Kennel Pimpernel's HundetræningsCenter & Kæledyrspension "Taastrupgaard"

Hos Pimpernel's er vores vigtigste motto at sætte hunden i centrum, hvilket vi mener, man bedst opnår ved i videst muligt omfang at tilgodese og indfri hundens behov. Jeg har arbejdet med hunde stort set hele mit liv.

Uddannet veterinærsygeplejerske, mangeårig opdrætter og træner/instruktør med speciale inden for de såkaldte problemhunde.
Underviste allerede som ca. 12-årig. Tusindvis af hunde har passeret mine hænder og mange hunde har jeg hjulpet til hensigtsmæssig omplacering. 
Igennem ca. 40 år har jeg studeret hundens sociale liv floklivet - en flok på omkring 10-35 hunde. Vi har levet sammen døgnet rundt. Alle hvalpe er født og opvokset i huset og har taget del i floklivet lige fra start. 

Jeg har gennem flere år samlet sammen og arbejdet på en bog om hundens sociale liv mv, med lidt arbejdsro og held skulle denne gerne snart være klar.